Event Cafe

En aften i kreativitetens tegn.

Så er jeg klar til at byde dig velkommen til kreative aftener på Arden Gl. Station. Der vil være forskellige temaer for de enkelte aftener. Disse aftener er forberedt for voksne deltagere.

Datoer og tidspunkter fremgår ved hver Event.

Pris pr. person er inkl. forplejning jvf. opslag.

Udgifter til materialer må påregnes. 

Tilmeld dig ved at sende sms eller ringe på 40965280 og betaling via mobile pay på 24434.

Din tilmelding er bindende - hvis du bliver forhindret er du velkommen til at give din plads til en anden. Deltagergebyr gives desværre ikke retur.

Frist for tilmelding er en uge før afholdelse.

Ved for få tilmeldinger kan eventet blive aflyst. Du vil få besked og deltagergebyr retur.

 

  • Collage

    Torsdag den 25. august
    Kl. 18.30 - 22.00
    1 mødegang

    Lad os finde gamle blade og gode sakse frem. Jeg introducerer dig til processen og så går vi i gang.
    Du klipper fine motiver ud fra forskellige blade og sammensætter dine motiver til et samlet billede.

    Medbring gerne:
    - en spids saks, den gamle hengemte broderisaks kan evt. få nyt liv
    - gamle blade, bøger, reklame og ferie kataloger o.lign.
    - aftagelig tape
    - foto limstift
    - gummi valse

    Der vil være alm sakse og et lille udvalg af forskellige blade til rådighed. Limstift, tape og gummivalse til deling.

    Pris 250,- inkl kage og kaffe/te.

    Materialeudgifter må påregnes til tyk karton plade.

    Giv besked ved tilmelding hvis du vil købe din egen rulle aftageligt tape og limstift hos mig.

    Tilmeldingsfrist er torsdag den 18. august.

  • Lav din egen kop

    Torsdag den 15. september kl. 18.30-22.00
    + torsdag den 29. september kl. 19.00-21.00
    2 mødegange

    Vil du have ler mellem hænderne - denne aften har du muligheden. Aftenens tema er “Lav din egen keramik kop”.

    Den første aften vil jeg introducere dig til den lette pinching teknik, hvor du klemmer leret i form til en kop og herefter sætter en hank på.
    Bagefter har du mulighed for at præge/trykke dit eget mønster i leret.

    Når vi mødes igen er din kop klar til at få farver.

    I lokalet vil de nødvendige materialer være til rådighed - så du behøver ikke medbringe noget.

    Pris 375,- inkl 1 glas rødvin og snack. Prisen er for begge aftener.

    Materialeudgifter til ler inkl. brændinger og glasur må påregnes.

    Tilmeldingsfrist er torsdag den 8. september.

  • Lino Cut

    Torsdag den 6. oktober kl. 18.30 - 22.00
    1 mødegang

    I aften har du muligheden for at udskære din egen linoleumsplade, rulle tryksværte på og lave dit tryk.

    Jeg vil introducere dig i forløbet fra den første skitse til færdigt tryk.
    Det du lærer i aften kan du bagefter arbejde videre med hjemme.

    Tænk over og tegn også gerne et simpelt motiv du og husk at eventuel tekst skal være spejlvendt på din tegning.

    Medbring gerne:
    - Egne ideer til motiv
    - Linoleum knivsæt

    Der vil være inspirationsmateriale, blyanter, gummivalser mv. til rådighed.

    Pris 250,- inkl kage og kaffe/te.

    Materialeudgifter må påregnes til linoleumsplade og trykpapir inkl. tryksværte.

    Giv besked ved tilmelding hvis du vil købe dit eget sæt linoleumsknive af mig.

    Tilmeldingsfristen er torsdag den 29. september.

  • Lav din egen kop

    Torsdag den 27. oktober kl. 18.30-22.00
    + torsdag den 10. november kl. 19.00-21.00
    2 mødegange

    Vil du have ler mellem hænderne - denne aften har du muligheden. Aftenens tema er “Lav din egen keramik kop”.

    Den første aften vil jeg introducere dig til den lette pinching teknik, hvor du klemmer leret i form til en kop og herefter sætter en hank på. Bagefter har du mulighed for at præge/trykke dit eget mønster i leret.

    Når vi mødes igen er din kop klar til at få farver.

    I lokalet vil de nødvendige materialer være til rådighed - så du behøver ikke medbringe noget.

    Pris 375,- inkl 1 glas rødvin og snack. Prisen er for begge aftener.

    Materialeudgifter til ler inkl. brændinger og glasur må påregnes.

    Tilmeldingsfristen er torsdag den 20. oktober.

  • Mono Print

    Torsdag den 24. november kl. 18.30 - 22.00
    1 mødegang

    Kom med til en aften, hvor du ved hjælp af forskellige tryk redskaber og farver skaber et unikt billede. Det karakteristiske ved denne metode er, at ikke to print er ens.
    Monoprint kan få et skønt udtryk når du spontant trykker dit billede.

    Det er også muligt efterfølgende at kombinere dit monoprint med maleri, collage og tegne medier.

    I lokalet vil de nødvendige materialer være til rådighed - så du behøver ikke medbringe noget, men har du nogle sjove stempler e.lign så tag dem gerne med.

    Prisen 250,- inkl. kaffe/te og kage.

    Materiale udgifter til papir må påregnes.

    Tilmeldingsfristen er torsdag den 17. november.

  • Jule Krea

    Torsdag den 1. december kl. 18.30 - 22.00
    1 mødegang

    Så er det tid til at komme i julestemning.

    I aften finder jeg den store jule krea kasse med forskellige materialer frem som papir, bånd, pap, selvhærdende ler mv.

    Du får bl.a mulighed for at lave

    ♥️ Dekoration til julegaverne

    ♥️ Flotte gaveposer

    ♥️ Julepynt til ophæng

    ♥️ Julekort


    Prisen er 250,- inkl. gløgg og julegodter

    Materialer udgifter må påregnes.

    Tilmeldingsfrist torsdag den 24. november